Fingerbøllets historie

Ved udgravninger i nærheden af Moskva er der fundet knoglestykker som mammutjægere for 30.000 år siden brugte som hjælpermidler, når de skulle sy perler på læder. Senere er der fundet sten, der blev brugt som hjælpemiddel til syning. Disse sten har været i brug for 10.000 år siden. 

For 2500 år siden brugte man i middelhavsområdet bronzefingerbøl. 

100 år efter Kristi udbredte romerne bronzefingerbøllet i Europa. Omkring år 1150 medbringer den hellige Hildegard fingerbøl som en del af sit udstyr, da hun går i kloster. 

I ca. 1500 fremstilles fingerbøl i større produktion i Nürnberg. Paracelsus opdager metallet zink og dermed opstår nye messingprodukter – deriblandt fingerbølFra ca. 1537 eksisterer det første Nürnberg ”Fingerbøllaug”.

I 1568 trykker Jost Ammann en bog, hvori træsnit af fingerbøl kan ses. Fra 1628 er der fingerbølsmedjer i Holland.

Fra 1696 lader Bernhard von der Becke fra Iserlohn en messing-værksted for fingerbølproduktion bygge i nærheden af Sundvig 

Fra 1700 påbegynder hollænderen J. Lofting en produktion af fingerbøl i London og skaber dermed en industri. 

I 1756 forsøger svenskerne af komme tæt på hemmelig-heden bag fingerbøl-produktion ved at spionere. 

I 1763 påbegyndes produktion af fingerbøl i Østrig efter det er lykkedes Kejserinde Maria Theresia at smugle hemmeligheden ud af Nürnberg. 

I 1824 præsenterer sølvsmeden J.F. Gabler fra Schondorf sine fingerbøl for offentligheden. Det bliver starten på den største fingerbølproduktion i verden. 

I samarbejdet med de to andre producenter, Soergel og Stollmeyer i Schwäbisch Gmünd og Lotthammer i Pforzheim udvikles Sydtyskland til verdens midpunkt for fingerbølproduktion. Andre fikspunkter for fingerbølproduktion opstår i Frankrig, England og Amerika. 

1963: Gabler sælger til Helmut Greif i Winterbach, men kort tid efter nedbrænder det nye værksted.

 

1982: Åbning af fingerbølmuseet af Thorvald og Brigitte Greif.